Af Elisabeth

Som så mange gange før er fugletrækket kommet dumpende lige ned foran os. Det har vist sig at sommerhuset ligger lige nedenunder en retur-træk rute på den østlige side af Skagen odde. For et eksempel gik vi en dag en tur uden kameraet, og da vi var kommet tilbage, hvem kom så flyvende lige over huset? 7 hvide storke! Heldigvis var kameraet jo ved hånden nu, og resultatet ses herunder.Forøvrigt så vi på vores tur 2 ravne i parringsleg, og 6-7 røde glenter.

Og nu videre til nordstrand hvor vi mødte to fra Skagen fuglestation (det var især deres blog som gav inspiration til vores egen blog-skrivning), som var venlige at udpege os en masse overtrækkende trækfugle, heriblandt 1 steppehøg han, 2 rovterner, 2 dværgfalke, 32 småspover, (gad vide om der er nogen der kan gætte hvem der talte dem…?), samt lærkefalke, tårnfalke, masser af traner, og mange andre. Faktisk nåede vi op på at have set 19 traner den dag. Næste dag var vi også ude på nordstrand med Farmor og Farfar, men der var næsten helt mennesketomt og heller ikke ret mange fugle. Der var dog 1 trane som fløj op til en våge-skrue med omtrent 60 musvåger, og hvem ved måske var der andre vågearter imellem?

Skovpiberen synger, gransangeren hopper rundt i træerne, en grønirisk lander i det store grantræ, hvad mon der mere kan ske på sådan en dag? En cykeltur ud over Hulsig hede er da ikke af vejen! Et stykke ude på heden holdt vi ind ved et bordbænkesæt og spiste medbragt Othello-lagkage – Ikke dårligt! En lille smuttur ud på en sti ned til stranden kan man nok godt nå før det begynder at regne senere, tænkte vi. Som sagt så gjort, men nede på stranden var der et markudløb og dets løb ville vi grave om! Det tager jo sin tid. Og så… 2 fiskeørne kommer flyvende hen over os med lidt mellemrum! Kameraet blev selvfølgelig brugt flittigt ved den lejlighed. Skyerne nåede at trække sammen over os og det dryppede også lidt før vi kom hjem på cyklerne. På hjemvejen kiggede vi på en død hugorm der var blevet kørt over. Det var spændende at studere dyret tæt på uden at være i fare for at blive bidt.

Et par dage efter stod vi tidligt op, kørte til Grenen og gik ud til Kabeltromlebakken for at se på ringmærkning. Ringmærkningsholdet havde været i gang et stykke tid da vi kom, men det gjorde det bestemt ikke mindre spændende. Der blev blandt andet fanget 2 gærdesangere, 1 rødstjert han (som jeg fik lov til at slippe fri), 2 munk – en han og en hun (jeg slap hunnen fri, og Johanna slap hannen fri), 1 rødhals, ellers løvsangere og gransangere (Johanna slap en løvsanger fri). Benjamin slap også en fugl fri, vistnok en løvsanger.

De to munke blev holdt ved siden af hinanden, som et par, til fotografering, men den ene af dem snappede ud efter den anden, og fik fat i dennes fjer, så de var ikke så meget som et par alligevel.

Endnu en fugl kom “tilfældigt” flyvende forbi, det var en sølvhejre. En skovskade kom også forbi, samt en del rovfugle.

2 dage efter kørte vi ind til festivalpladsen, ved Det grå fyr, for at høre et foredrag om gps sendere på stor hornugle hunner for at kunne følge deres adfærd i yngletiden. Som vi trådte ud af bilen, der holdt på den anden side af vejen fordi der ikke var plads på parkeringspladsen ved Det grå fyr, spottede vi en fugl. En stor fugl! En havørn? Nej, det var en steppeørn! Kameraets udløser blev trykket på gentagne gange. Det var en stor oplevelse, og det var en stor tilfredsstillelse at vi selv kunne identificere den, bl.a. pga. den tofarvede underside og den lange mundvig.

D. 10. maj, under Skagen fuglefestival, på en guided tur fra Det grå fyr, så vi 2 unge havørne der fløj sammen. Vi så også en rovfugleskrue, og endnu en død hugorm på Grenen parkeringsplads. Vi gik ud gennem ellekrattet, og på vejen ud til Kap Gadagung hvor vi så verdens største måge, nemlig en svartbag, var der pludselig en hugorm der lå i græsset ved siden af stien som lå og kiggede op på os.

Vi fortsatte ud på boardwalken, ude i et moset område, hvor vi blandt andet så Engviol, Vandranunkel og Engkabbeleje. På vejen tilbage udpegede guiden en mosehornugle der kom flyvende. Der var også 2 stenpikkere og 1 bynkefugl hun grundet øjenbrynsstriben. Tilbage ved Det grå fyr spiste vi frokost i opmærksomt påsyn af en håbefuld gråspurvehan. Det kunne jo være at der faldt en krumme af?! 

Vi så tilmed de smukke splitterner der kommer flyvende, standser op midt i luften, og styrtdykker ned i vandet. Meget imponerende! Der var også en terne der vendte sig rundt luften lige over vandet, så den fløj med “bunden i vejret” i ganske kort tid. Hvem ved, måske rystede den sig? Dagen efter var vi også inde på festivalpladsen, hvor der var en konkurrence om 3 kikkerter i forskellige størrelser. Vi vandt den mindste, nemlig en lille lommekikkert, hvilket vi havde håbet på. Herunder ses et billede af os med kikkerten, fra naturbutikkens facebookside.

Senere den dag kørte vi ud til Kanalvej for at se en alpejernspurv, en virkelig sjældenhed. De mennesker der var ude på stedet ventede på at den skulle op over den lille klittop, hvor de havde set den før, men de sagde at det var et kvarter siden at de havde set den sidst. Vi satte os altså til at vente sammen med de andre, men efter et lille stykke tid mente flere af dem at det måtte være “sæson for at komme hjem”, så vi sad næsten alene tilbage. Der kom dog nogle flere der gerne ville se den, bla. guiden fra turen den anden dag. Efter mere ventetid besluttede vi at vi godt kunne tillade os at gå forsigtigt om på den anden side af klitrækken hvor den mentes at opholde sig, da der jo ikke var ret mange mennesker tilbage. Som sagt så gjort. Vi listede os om forbi klitrækken, og der var den så! Vi opdagede den på den anden side af klitten og fik billeder af den på den næste klitrække, hvilket var afgørende for identifikationen. Guiden kom også ned til os for at se den, og en anden mand, der viste sig at have kørt direkte fra Randers dukkede også op, og vi udpegede ham vejen til den meget iagttagede alpejernspurv, og kørte der efter hjem. Vi fik senere at vide at de havde set den. En spændende oplevelse! 

Vi fik også besøg, på sommerhusgrunden, af de søde små topmejser, som vi også fik gode billeder af. Vi havde også en anden lille gæst, den var indenfor i sommerhuset! Det var et lille markfirben, en fin grøn han. Den var henne og gå på det bløde gulvtæppe hvorfra vi fik den op i det store insektglas, hvor vi kunne betragte den uden at den løb væk. Den blev sat fri udenfor sommerhuset, på et sted hvor vi før har set markfirben. 

Når vi tænker tilbage på vores tur til Skagen, er disse oplevelser med fugle og dyr blandt de allerstørste som Gud gav os, og dem er vi ham taknemlige for!

Fra Jobs bog kap. 12

 v7  Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig,
      spørg himlens fugle, de kan give dig svar,
       
v8  eller jordens buske, lad dem belære dig,
      havets fisk kan give dig besked.

       v9  Hvem af alle dem er uvidende om,
      at Herrens hånd har skabt det hele?

       v10  Alle menneskers liv har han i sin hånd,
      alt levendes livsånde.